A kuldet 2021

Luna var efterhånden blevet kæmpestor, og på dag 60 begyndte de første tegn på den forestående fødsel. Hun gik i den indledende fase af fødslen med uro, kraftig halsen og redebygning. Hun gravede ivrigt i fødekassen, ville skiftevis ud og ind, og vekslede mellem korte hvil og perioder med tydelig uro. Alt tydede på, at fødslen udviklede sig helt efter bogen.

​

Timerne gik dog, og selvom Luna var meget urolig og halsede kraftigt, kom der ingen egentlige sammentrækninger. Efter næsten 20 timers blokning var der stadig ingen presseveer, og vandet var heller ikke gået. På det tidspunkt begyndte vi at blive bekymrede og kontaktede derfor dyrlægen, som anbefalede, at vi kom ind til et tjek.

Luna blev lagt i narkose, og vi fik lov til at være med under hele operationen. Én efter én blev hvalpene forløst, og vi tog imod dem med det samme. Vi gned dem forsigtigt med lune håndklæder, hjalp dem med at få gang i vejrtrækningen og sørgede for, at de kom godt fra start.

Da operationen var afsluttet, og Luna var syet sammen, blev alle hvalpene lagt til hende, mens hun stadig var ved at vågne. På den måde kunne de hurtigt få den livsvigtige råmælk, som er fyldt med antistoffer. Vi hjalp hver enkelt hvalp med at finde en dievorte og sikrede os, at de alle fik en god start.

Da Luna vågnede, var hun naturligvis lidt omtåget og forvirret, men det varede ikke længe, før hendes moderinstinkt tog over. Hun begyndte straks at vaske, nusse og passe sine små hvalpe.

Dyrlægens vurdering var, at Lunas mave var blevet så stor og udspilet på grund af det store kuld, at livmoderen ganske enkelt ikke kunne udvikle de nødvendige kraftige presseveer til at få hvalpene ned gennem fødselskanalen.

Selvom fødslen desværre endte med et akut kejsersnit, står vi tilbage med en rigtig god oplevelse. Dyrlægen og personalet var fantastiske, og både Luna og alle hvalpene kom godt igennem forløbet.

Hvalpene vejede mellem 162 gram til 296 gram.