

Nyheder i 2026

Rosa BIM
Rosa startede sin udstillingssæson på bedste vis i Fredericia. Efter syv måneders pause fra udstillingsringene, hvor hun har været en fantastisk mor for sit kuld, var hun tilbage i topform.
Hun blev Bedste Tæve og BIM (Bedst i Modsat Køn) – en skøn start på sæsonen.
Rosa er altid en fornøjelse at udstille. Hun elsker at være i ringen, arbejder med stor glæde og giver sig altid 100 %.
Velkommen Kiki
Endelig kunne vi byde NSR Malibu Barbie at CardiStar's velkommen til CardiStar's familien.
Efter en lang flyvetur til Los Angeles fik jeg endelig mulighed for at møde Kiki for allerførste gang og tage hende med hjem til Danmark.
Kiki er efter nogle meget spændende amerikanske linjer, som jeg længe har ønsket at få ind i mit avlsarbejde. Jeg glæder mig utrolig meget til at følge hendes udvikling og arbejde videre med de kvaliteter, hun bringer med sig.
Velkommen hjem, Kiki!


Nyt samarbejde
Vi er glade for at kunne fortælle, at vi har indgået et samarbejde med Osteopat Janni Pedersen fra Din Hund I Fokus.
Janni er utrolig dygtig og for os er det en stor prioritet, at vores hunde har de bedste forudsætninger for et sundt og aktivt liv. Derfor er regelmæssige behandlinger hos Janni en vigtig del af vores hundes trivsel og velvære.
Vi ser frem til et spændende samarbejde og glæder os til, at vores hunde fortsat kan nyde godt af Jannis store viden og ekspertise.
Dino BIM
Dino gjorde sin debut i juniorklassen, og hvilken start det blev! Han vandt ikke blot sin klasse – han blev også Bedste Han og BIM.
Vores søde Dino er ved at udvikle sig til en smuk og harmonisk voksen hund, og det er en fornøjelse at følge hans rejse. Han tager alting med sit glade temperament og giver altid sit bedste, både i og uden for ringen.
Vi er utrolig stolte af ham og glæder os til at se, hvad fremtiden bringer.


World Dog Show
Hele familien drog til Bologna i Italien for at kombinere World Dog Show med en skøn familieferie. Ni dages ferie og én dag på udstilling – den perfekte kombination.
Vi boede i en charmerende, autentisk lejlighed på en gammel vingård, smukt beliggende i de italienske bjerge.
Selve udstillingen blev en stor succes. Rosa vandt åben klasse og blev 3. Bedste Tæve, mens Dino klarede sig flot i en stærkt juniorklasse og blev shortlistet blandt de fem bedste.
Vi er utrolig stolte af begge hunde. De opførte sig eksemplarisk under hele rejsen og nød tilsyneladende Italien mindst lige så meget, som vi gjorde. Turen gav os ikke kun flotte resultater, men også en masse uforglemmelige oplevelser og minder sammen som familie og med vores dejlige hunde.
Vi flytter!
Efter flere års overvejelser har vi taget en stor beslutning – vi har valgt at sætte vores hus til salg og følge drømmen om et liv på landet.
Vi længes efter mere plads, mere ro, frisk luft og en hverdag tættere på naturen med højt til himlen. Som første skridt har vi lejet et skønt hus i skovbrynet, hvor vi glæder os til at starte vores næste kapitel og nyde de naturskønne omgivelser.
Når vores nuværende hus er solgt, er planen at finde den helt rigtige landejendom – eller bygge vores eget drømmehus. Én ting er sikkert: Fremtiden ligger på landet.
Vi glæder os til at tage jer med på rejsen og dele de mange spændende projekter og oplevelser, der venter forude.
