Corgiernes fantastiske historie
Corgien er ikke bare en lille, sød hund med korte ben og logrende hale. Den bærer på en historie, som strækker sig tusindvis af år tilbage – fuld af mystik, sagaer og gamle fortællinger.
Ingen ved helt præcist, hvor længe Corgierne har eksisteret. Men én ting er sikkert: Allerede omkring år 1200 f.Kr., da kelterne vandrede ind i Wales fra Centraleuropa, havde de små hunde med sig. Hunde med lange rygge og korte ben – perfekte til at smutte under kvæget og drive det frem.
Man kan næsten forestille sig dem pile hen over bakkerne i det walisiske landskab.
Flere århundreder senere – i begyndelsen af 800-tallet – ankom de nordiske vikinger til kysterne ved Wales. Med sig på deres skibe havde de små, spidse hunde. Ifølge sagaerne var disse hunde trofaste følgesvende på rejserne over havet. Mange tror, at disse vikingehunde er forfædre til den race, vi i dag kalder Västgötaspids.
Et par hundrede år senere, kom flamlænderne til Wales. De bragte også deres egne små hunde med – sandsynligvis de hunde, vi i dag kender som Schipperke.
Og med alle disse hunde, mennesker og møder begyndte noget nyt at tage form.
I det sydlige Wales, nær Pembrokeshire, mødtes de lokale hunde med flamlændernes og vikingernes spidshunde.
Ud af dette opstod en lille, livlig og letbygget hund – oftest rødlig i farven, med hvide aftegninger. Nogle havde en stumphale, andre en fuld hale. Denne hund blev senere kendt som Welsh Corgi Pembroke.
Længere mod nord, i Cardiganshire, mødte de små hunde andre racer: Welsh Collie, Skotsk Collie og Brindle Hyrdehund. Her voksede en lidt tungere type frem, med hale og i mange forskellige farver.
Denne blev til Welsh Corgi Cardigan.
I mange år blev de to typer set som én og samme race. De dystede side om side på hundeudstillinger – første gang i 1925. Men i 1934 blev det officielt: Pembroke og Cardigan blev anerkendt som to selvstændige racer.
Og hvis man kigger langt nok tilbage i stamtavlerne fra 1920’erne, kan man faktisk stadig finde spor
af Pembrokes i nogle af Cardigan-linjerne.
Så næste gang du møder en Corgi, så tænk på, at du ikke bare ser en nuttet hund – du ser et levende stykke historie. En hund, der har rejst med keltere og vikinger, og som i mange generationer har været elskede hunde.